Færre klimaresultater end ventet i statens store satsning på CO₂-fangst

Folketingets store investering i CO₂-fangst og -lagring, også kendt som CCS, ser ud til at give lavere klimaeffekter end forventet. Da ansøgningsfristen udløb, var det kun to virksomheder, der søgte om del i puljen på 28,7 milliarder kroner, selv om langt flere tidligere havde vist interesse.

Den ene ansøger er cementproducenten Aalborg Portland, som planlægger at fange omkring 1,4 millioner ton CO₂ årligt. Den anden virksomhed ønsker at være anonym. Ifølge beregninger fra tænketanken Concito vil de to projekter samlet kunne reducere udledningen med op til 1,9 millioner ton CO₂ om året, hvilket er markant under regeringens mål på 2,3 millioner ton.

Flere aktører, herunder Rådet for Grøn Omstilling, har længe advaret om, at CCS er forbundet med både teknologisk og økonomisk usikkerhed. Mange kommunalt ejede affaldsforbrændinger har trukket sig af frygt for store økonomiske tab, hvis projekterne mislykkes.

Samtidig er der fortsat mangel på godkendte lagre i undergrunden. Projekter ved blandt andet Stenlille på Sjælland og undersøgelser nær Hobro har vist, at lagring af CO₂ er mere kompliceret end antaget. Tidligere støttede projekter hos Ørsted og Biocirc er desuden blevet forsinket.

Klimaminister Lars Aagaard vurderer dog fortsat, at Danmark kan nå 2030-klimamålet, selv hvis CCS bidrager mindre end planlagt. Regeringen forventer at indgå endelige aftaler med virksomhederne i april.

Faktaboks

• Pulje: 28,7 mia. kr. til CO₂-fangst og -lagring
• Antal ansøgere: 2 virksomheder
• Kendt ansøger: Aalborg Portland
• Forventet CO₂-reduktion: Op til 1,9 mio. ton årligt
• Regeringens mål: 2,3 mio. ton CO₂ årligt
• Organisationer nævnt: Concito, Rådet for Grøn Omstilling
• Personer nævnt: Lars Aagaard
• Steder nævnt: Aalborg, Hobro, Stenlille, Nordsøen
• Næste skridt: Kontrakter forventes i april